PPRs skriftlighed i inklusionsarbejdet

PPR-psykologernes skriftlighed i inklusionsarbejdet
Den 1.maj 2012 ændredes folkeskoleloven, således at speciaundervisningsbegrebet fremover kun omfatter elever, der undervises i specialskole, specialklasse samt elever, der modtager støtte i mindst 9 ugentlige klokketimer.

For disse elever sker der ingen ændringer omkring regler for procedurer, indstilling til PPR, Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) – og skriftlighed i denne forbindelse.

Det samme gælder for elever med lettere vanskeligheder, når skolelederen har besluttet indstilling til PPR med deraf følgende PPV.

For alle andre elever, som PPR-psykologerne får med at gøre, skal PPRs rådgivningsvirksomhed betragtes som et led i viften af muligheder inden for almenundervisningen. Lovgivningen har tydeligt signaleret, at det skal være enkelt, ubureaukratisk og fleksibelt at inddrage PPR for lærerne og skolen. PPR forventes samtidigt at skulle bruge langt mindre tid på skriftlighed – herunder udarbejdelse af PPV – og langt mindre tid i direkte samvær med den enkelte elev.

Det forventes, at PPR i langt højere grad er synlige på skolerne og til rådighed for sparring, supervision m.v. for lærere, lærerteam og skoleleder.
I dette arbejde, hvor PPR medvirker til at udvikle almenundervisningen, bliver ingen elever til ”sager” for PPR.

PPR vil typisk medvirke i dialog med enkeltlærere, lærerteam, i resourcenter og i forhold til skoleleder. Nogle gange også i forhold til enkeltforældre eller grupper af forældre – sædvanligvis sammen med lærere og ressourcelærere.

Vi har kaldt de forskellige indsatsformer for ”indirekte indsats”, da PPR i disse mange forskellige indsatsformer arbejder indirekte i forhold til den enkelte elev eller grupper af elever, jfr. bl.a. PPF-Nyt nr. 1, 2012 og nr. 3 2012.

PPRs indirekte indsatsformer med bl.a. rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling er at betragte som ”faktisk forvaltningsvirksomhed”, hvor der ikke er notatpligt, fordi det ikke drejer sig om sager, hvor der skal træffes formelle beslutninger i lovgivningens forstand (Justitsministeriet 1986). Der kan opstå lidt forvirring om dette, når man læser psykologlovens bestemmelser, men den gælder primært psykologer ansat i det private. Reglerne for offentligt ansatte psykologer reguleres bl.a. af offentlighedsloven, forvaltningsloven og kommunale beslutninger.

I samarbejdet med lærere og forældre kan der nogle gange aftales, at PPR-psykologen får en mere direkte opgave i forhold til den enkelte elev, fx ved observation i klassen, samtale med en elev eller mindre psykologiske undersøgelser. Det vil i henhold til den nye lovgivning kunne aftales med forældre, lærere og skoleleder som et led i viften af muligheder inden for udvikling af almenundervisningen, hvor PPRs rådgivningsmæssige kompetencer ønskes medinddraget. PPR-psykologen medvirker således med rådgivning og vejledning i forhold til lærere, forældre og skoleleder, og der er ikke tale om nogen sag.

Der er derfor ikke nogen formelle regler for, hvorledes skriftligheden fra PPR-psykologerne skal være i disse tilfælde, jfr. at der ikke er notatpligt ved rådgivningsopgaver.

Hensynet til faglighed og faglig etik i forhold til eleven er  afgørende for, hvilke oplysninger PPR-psykologen vælger at skrive ned til sit eget fremtidige brug i samarbejdet. De skriftlige notater fra psykologen – herunder eventuelle testark – er at betragte som interne arbejdsdokumenter. De er ikke omfattet af regler om aktindsigt. Se notat om WISC som internt materiale fra Undervisningsministeriet. Det gør ingen forskel for dette, hvis man i en kommunes PPR har valgt at oprette disse elever efter CPR-nummer i PPR´s arkiv.

Oplysningerne kan – og bør – selvfølgelig bruges efter aftale med forældrene, hvis de vil kunne være nyttige for eleven, fx i forbindelse med overgang til anden skole, efterskole eller til børnepsykiatrisk afdeling.

Det vil være vigtigt, at PPR i de tilfælde, hvor testning af elever indgår, nøje overvejer, hvorvidt problematikken vil kunne tænkes at indebære, at eleven har et specialundervisningsbehov, der falder inden for det nye specialundervisningsbegreb. I disse tilfælde bør PPR søge at få aftalt med skoleleder og forældre, at eleven indstilles til PPR på sædvanlig måde. Det vil sikre overholdelse af notatpligten i de tilfælde, hvor oplysninger på et senere tidspunkt vil kunne blive af betydning i forbindelse med en skoleleders beslutning om henvisning eller ikke-henvisning til specialundervisning.

Det skal også anbefales, at PPR drøfter de nye betingelser for PPR-psykologernes skriftlige arbejde og herunder overvejer, hvorvidt der er brug for at lave lokale aftaler/beslutninger om, hvorledes PPR-psykologen skal forholde sig til skriftligheden i de tilfælde, hvor enkeltelever er i fokus – uden at der er tale om en indstilling.

I forhold til de indstillede sager i henhold til den gældende specialundervisningsbekendtgørelse, vil det sikkert fortsat være en vigtig faglig opgave for PPR at fortsætte med at udvikle PPR-psykologernes skriftlighed som et integreret led i udviklingen den faglige udredning. Det omfatter såvel indhold og udformning af PPV som et brugbart redskab som at sikre, at den kontinuerlige journalføring også styres af psykologerne faglige overvejelser og kun rummer de relevante optegnelser som et led i den kontinuerlige udredning og samarbejdet med de implicerede.
Der er en uddybende beskrivelse af forhold omkring PPR’s skriftlighed i PPR-håndbogen (Nielsen, 2014, kapitel 5).
Februar 2014  Bjarne Nielsen

Justitsministeriet. 1986. Afsnit 21 fra vejledning om lov af offentlighed i forvaltningen. VEJ nr. 11687 af 3/11/1986.

Nielsen, Bjarne. 2014. PPR-håndbogen. Dansk Psykologisk Forlag.

  • LÆS MERE…