PPR undersøgelser 2007

Spørgeskemaundersøgelse om PPR i Danmark august 2007

Pædagogiske Psykologers Forening har udarbejdet vedlagte rapport om en række forhold for kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivninger pr. 1.august 2007.

Undervisningsministeriet gennemførte en tilsvarende undersøgelse i 1994.

Såvel undersøgelsen i 1994 som i 2007 viser meget store forskelle på PPR-arbejdet for handicappede børn og andre børn med særlige behov.

Der er eksempelvis 6 gange flere psykologer i den kommune, der har flest psykologer ved PPR i forhold til den dårligst bemandede PPR i landet.

Ventetid på PPR har været fremme i dagspressen nogle gange efter sommerferien. Vi kan se, at der er ventetid på over 2 måneder ved over 45 % af landets PPR-enheder.

Samtidig kan vi se, at over halvdelen af landets PPR’er har problemer med prioritere den forebyggende indsats højere, således at specialindsats for børn kan undgås i videst muligt omfang.

Vi finder, at det bør vurderes politisk, hvorvidt det er en ønskelig udvikling, at de tidligere 14 amters meget store forskellighed for børn med handicap nu risikerer at blive afløst af 98 kommuners forskellighed.