Nyborg Strand 2015

Underviser: Charlotte Ringsmose, Professor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.

Der er en tendens til at fokusere på de problemer, der er lige foran os, og som presser sig på, men der er gode grunde til at sætte ind langt tidligere end hidtil. Hertil kommer, at der er dokumentation for, at forebyggelse betaler sig. Her tænkes ikke alene på de store økonomiske udgifter for samfundet, men også på de menneskelige omkostninger der er for udsatte børn og for familierne.

På skole og dagtilbudsområdet viser udsatheden sig igen og igen. Der er sammenhæng mellem de specialpædagogiske behov en skole har og børnenes sociale baggrund. På trods af at skiftende regeringer har haft uligheden som fokusområde og gennem forskellige indsatser har bestræbt sig for at øge chanceligheden, har denne målsætning vist sig at være særdeles vanskelig at gennemføre. Mange indsatser har således fokuseret på indsatser i skoleregi, fordi det ofte er det sted, hvor problemerne presser sig på, og børns vanskeligheder bliver tydelige, men ifølge Heckmanns analyser (2007) så har tidligere indsatser langt større effekt, og indsatser i skolen gør i mindre grad en forskel:

Schooling after the second grade plays only a minor role in creating or reducing gaps. Conventional measures of schooling quality (teacher/pupil ratios and teacher salaries) that receive so much attention in contemporary policy debates have small effects in creating or eliminating gaps after the first few years of schooling (Cunha and Heckman, 2007).

Uligheden som konsekvens af familiebaggrund kommer til udtryk længe før skolen. Det er de samme børn, der er udsatte i et kontinuum. Inklusion, eksklusion og ulighed handler om, at indsatser kan mindske virkningerne af uligheden, så færre børn er udsatte. Inklusion bliver en proces, der bidrager til at minimere og eliminere de virksomme eksklusionsfaktorer i barnets liv (Madsen, 2009) knyttet til barnets muligheder for at lære og udvikle sig.

Flere forskningsprojekter har vist, at et tidligt godt læringsmiljø har betydning langt ind i skolen og videre i uddannelsessystemet. Set i dette lys har den sociale ulighed et stort inklusionspotentiale. Gennem gode læringsmiljøer fra den helt tidlige barndom er det muligt at mindske virkningerne af uligheden.

Vi må have forståelser, der ser på den tidlige barndom og de betydninger, den tidlige barndom har i et langsigtet perspektiv for børnenes udviklings- og læringsmuligheder.

Dr Tracey Colville og Sandra Montgomery er begge pædagogiske psykologer I Edinburgh kommune.

Hvordan kan vi inkludere barnet og få barnets stemme i spil på netværksmøder og i PPR arbejdet?
Det er ofte en udfordring for fagfolk at gennemføre møder, når barnet deltager i dem. Men uden barnets stemme i netværksmøder risikerer vi at producere uholdbare løsninger på problemer i sammenhænge, der vedrører barnet.

Den nyere forskning har vist, at effekten af trivsels- og inklusionsindsatser øges ved at inddrage børn og forældre som aktører. Bekymrings- og netværksmøder med mange aktører viser ofte en alt for høj grad af afbrud, diskontinuitet og afmægtiggørelse. Vi vil i dette uddannelsesspor sætte fokus på aktørperspektivet og gennem tydelig ramme, og med fokus på ethos og konstruktiv håndtering af mødedeltagernes forskellige perspektiver at arbejde for tillid, ligeværdighed og højt informationsniveau. Konsensus er ikke en bestræbelse i sig selv. Klare målsætninger på disse møder giver mulighed for at opleve progression, finde ”tegn”, som går i den rigtige retning, justere og evaluere.
Psykologerne er udfordret omkring at positionere sig til at køre netværksmøder på en ansvarlig og professionel måde og i at uddanne skolerne i at gøre det. De to pædagogiske psykologer og undervisere på dette uddannelsesspor har fremragende forskningsbaseret erfaringer med børns aktive deltagelse i netværksmøder.

I uddannelsessporet fokuseres der på PPR-psykologers kompetencer i at udvikle børnevenlige tværfaglige møder i skoler og børnehaver indenfor konteksten ”Getting It Right For Every Child , GIRFEC (Den skotske regering, 2010).

Kurset gennemføres på engelsk.

Som en introduktion til uddannelsessporet skriver Tracey Colville og Sandra Montgomery:

”Vi vil kort redegøre for de politiske rammer for GIRFEC i Skotland, som sigter på at udvikle effektive partnerskaber i Børne- og Ungeforvaltningen for at opnå bedre resultater for børn og familier. Desuden vil vi skitsere de teoretiske perspektiver, der ligger til grund for PPR psykologernes praksis. Et centralt fokus for PPR-arbejdet i Edinburgh har været at fremme barnets stemme og deltagelse i møder (Colville, 2013, Alexander & sked 2010; UNCRC, 1989) i forbindelse med inklusion. Dette er nu blevet indarbejdet i GIRFEC rammer i Skotland (Børne- og Unge lovgivning 2014).

Vi vil præsentere en oversigt af de teorier, der har påvirket udviklingen af børnevenlige møder, herunder aktivitetsteori, narrative og løsningsfokuseret tilgange (Todd, 2007; Hvid 2007 Ajmel & Rees 2001). Især begreberne kollaboration og kollektiv zone for nærmeste udvikling præsenteres som et middel til at forklare socialpsykologiske processer i de tværfaglige møder (Vygotsky 1978 Engestrom & Sannino 2011). Målet er at co-skabe løsninger i rummelige og samarbejdende praksisformer sammen med forældre og børn.

Der vil blive formidlet praktiske eksempler omkring møder og processer og omkring det papirarbejde og de redskaber, der anvendes. Deltagerne vil blive inviteret til at deltage i de praktiske aktiviteter med fokus på aspekter af planlægningen, når børnene er i centrum. Desuden vil vi drøfte aktuelle metoder og teknologier, der fremmer barnets stemme og børneperspektiver i beslutningsprocesser på tværfaglige møder (fx the Mosaic Approach, Talking Mats og en række af computer-teknologi og software-applikationer).

En sammenfatning af evalueringer vil blive præsenteret. PPR har forpligtet sig til at gennemføre evalueringerne, hvilket har bidraget til evidensbaseret viden vedr. de tværfaglige møder.
Vi drøfter de skotske psykologers muligheder for at udvikle PPR i GIRFEC konteksten, og vi inviterer deltagerne i uddannelsessporet til at overveje anvendelsen af disse praksisformer i den danske kontekst.

Dr. philos Terje Ogden er forskningsdirektør ved Atferdssenteret-Unirand og professor II ved Psykologisk Institutt, UiO.  Ogden har i de senere årene forsket på utvikling og implementering av familie og nettverksbaserte behandlingsprogrammer og tiltak for alvorlige atferdsproblemer hos barn og unge. Terje Ogden har skrevet mye om temaer som atferds-problemer og sosial kompetanse blant barn og unge, og om implementering og evaluering av forebyggende tiltak samt evidensbasert behandling av alvorlige atferdsproblemer. Se for øvrig www.ogden.no.

Kurset tar for seg temaet atferdsproblemer i skolen; hvordan problemene manifesterer seg, deres utbredelse og utvikling, og hvilke individ- og miljøfaktorer som hemmer og fremmer utviklingen. Atferdsproblemene beskrives i et sosialøkologisk perspektiv som viser betydningen av interaksjon mellom individ og kontekst som utgangspunkt for endringsarbeid. Atferdsproblemer drøftes også i et ressursperspektiv med vekt på hvordan sosial kompetanse, mestringsferdigheter og et støttende miljø virker forebyggende og problemløsende. Deretter gjennomgås kriterier for valg av tiltak, blant annet kunnskaps- og forskningsbaserte intervensjoner. Dette settes i forbindelse med betydningen av god implementering og rutinemessig evaluering av tiltak. Tiltak drøftes ut fra en tiltakspyramide (RtI) med inndeling i universelle (for alle elever), selekterte (for risikoelever) og indikerte (for problemelever) tiltak. Disse beskrives under overskriftene skoleomfattende (f.eks positiv læringsstøtte og kommunalt samarbeid), klasseromsbaserte (f.eks. klasseledelse og lærersamarbeid), individuelle (kartleggingsbaserte handlingsplaner, spesialundervisning og foreldrearbeid) og systemrettede (organisatoriske og kompetanseutviklende) tiltak.

Innhold

• Skolerelevante og andre individuell kjennetegn
• Prevalens, risiko og utviklingsforløp

• Det sosialøkologiske perspektivet og utviklingspsykopatologi
• Sosial læringsteori og den sosiale informasjonsbearbeidingsmodellen
• Kompetanse-, mestrings- og ressursperspektivet

• Atferdsproblemer og endring; hemmende og fremmende faktorer
• Kriterier for å velge tiltak – evidensbaserte intervensjoner
• Betydningen av implementeringskvalitet og evaluering

• Tiltakspyramiden (Response-to-intervention)
• Skoleomfattende positiv læringsstøtte og tiltaksprogrammer (PALS)
• Skolens samarbeid med andre barne- og ungdomstjenester

• Klasse- og undervisningsledelse
• Sosial ferdighetsopplæring
• Individperspektivet

•  Intensive tiltak i samarbeid mellom skole, elever, og familie (familiebehandling; spesialundervisning; funksjonell atferdsevaluering)

• Den systemrettede arbeidsmodellen i skolen
• Forutsetninger for en inkluderende skole

Rasmus Willig er sociolog, ph.d. og tidl. formand for Dansk Sociologforening og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Han er en af de få som har arbejdet i Frankfurt på det verdens berømte Institut für Sozialforschung, hvor blandt andet Horkheimer, Adorno, Fromm, Marcuse og Habermas etablerede den kritisk teori under betegnelsen Frankfurterskolen.

Rasmus har blandt andet skrevet bøgerne (2007) Til forsvar for kritikken og (200) Umyndiggørelse. Han har senest udgivet (2013)Kritikkens U-vendning. Har tidligere redigeret og skrevet introduktion til blandt andet Axel Honneth (2003) Behovet for anerkendelse, (2006) Kamp om anerkendelse og (2005) Sociale Patologier (med Marie Østergaard). Alle på Hans Reitzels Forlag. København.

Positivitetsfascisme
Rasmus Willig vil holde foredrag om vrangsiderne af det moderne arbejdsliv, som f.eks. ideerne om omstillingsparathed, den anerkendende tilgang – og nye typer af intime styringsredskaber, som medarbejdersamtaler, positiv tænkning og evalueringer. Rasmus Willig vil ”tegne” kritikkens infrastruktur og vil blandt andet fortælle om, hvordan den kritiske erkendelsesinteresse kan siges at være vendt på hovedet. Det handler kun om at se og fremhæve det positive, det som fungerer og herved negligeres de reelle problemer. Det kan i visse tilfælde lede til det han betegner positivitetsfascisme, hvor humanistiske og etiske begreber bliver brugt som et ledelsesredskab til at lukke ned for kritik

Tine Hansen arbejder som ledelses- og organisationskonsulent i Eukairia og er ekstern lektor på CBS. Hun har undervist i ledelse, strategi og tillid gennem mange år, holder oplæg om tillid og har via sit konsulentarbejde i offentlige organisationer et godt kendskab til, hvordan der kan arbejdes med tillid i praksis.

Færre regler, mindre kontrol og mere tillid. Sådan lyder det i tillidsreformen – og hvem kan være imod det? Spørgsmålet er blot hvad det vil sige at gøre tillid til et ledelsesprincip og hvordan tillidsreformen kommer til at gøre en forskel i praksis? På seminaret vil vi beskæftige os med, hvordan tillid kan betragtes som en anden form for styring, der udfordrer den styringspraksis som især New Public Management har domineret. Vi vil stille skarpt på tillid, både som ledelsesprincip, som begreb og som praksis. Herunder hvordan tillid giver anledning til både forpligtelse og frihed i en organisation og dermed kan gå hånd i hånd med selvledelse. Dagen vil både indeholde oplæg, dialog og øvelser.

Jacob Bøtter er autodidakt management konsulent. I 2005 stiftede Jacob konsulentvirksomheden Wemind, hvorigennem han nu rådgiver mere end 100 virksomheder, herunder bl.a. to statsministre, om hvordan man radikalt forbedrer sin organisation ved at blive inspireret af, hvad der er sket på internettet de sidste 15 år. Jacob har tidligere udgivet bestselleren NQ og er i dag en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland.

Unboss – fremtidens leder
Nutidens chef er yt. “The Boss” er et levn fra fortiden, som mest af alt trænger til at blive sendt på pension. Vi har ikke brug for flere ledere, der blindt jagter profit, og som tror, de kan styre alt og alle. Nej, fremtidens leder er en Unboss, som sætter formål over profit, som inspirerer og involverer mere, end hun styrer, som inddrager alle i virksomhedens arbejde, og som skaber værdi sammen med kunderne i stedet for at sælge varer til dem. Hør et visionært bud på lederen af i morgen, the Unboss. Der er tid til forandring.