Nyborg Strand 2016

Barbara Hoff Esbjørn er specialist i psykoterapi, professor mso i klinisk børnepsykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Hun er desuden leder af Center for Angst, hvor der udføres behandling af børn med angst, samt forskning i teori og behandling. Hun har udgivet en række artikler om angst i barndommen, samt været co-editor på bogen: ”Angst hos børn – kognitiv terapi i teori og praksis: en håndbog for professionelle” udgivet ved Dansk Psykologisk Forlag, 2012.

Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse i barndommen. Angst i barndommen øger risikoen for social isolation, skolefaglige vanskeligheder, skolevægring, mobning og depression. Desværre er der mange børn, der ikke identificeres og dermed ikke tilbydes intervention til afhjælpning af deres angst.
Kurset sætter fokus på denne børnegruppe med primær fokus på skolebørn. Via inddragelse af den nyeste teori og empiri i plenum og oplæg sikres deltagerne et solidt indblik i de risikofaktorer og mekanismer, der fastholder barnet i angsten. Hands-on erfaring, hvor teorien omsættes til praksis, etableres gennem gruppearbejde og drøftelser, samt inddragelse af casemateriale.
Kurset vil give deltagerne er indblik i:
1. Identifikation af de forskellige kliniske billeder fra hverdagen. Vi vil gennemgå et simpelt spørgeskema, RCADS, der kan bruges til at afdække angstens forskellige former. Typiske former for co-morbiditet gennemgås, og disses betydning for interventionen drøftes.
2. Risikofaktorer og mekanismer, der vedligeholder angsten, og dermed skal være fokus for intervention.
3. Intervention – både indirekte og direkte.
a. Indirekte intervention (rådgivning og konsultation) med fagprofessionelle og forældre gennemgås. Herunder hvilke overvejelser der ligger til grund for valg af indirekte eller direkte intervention.
b. Direkte intervention baseret på kognitive adfærdsterapeutiske principper. Der tages udgangspunkt i det særegne ved angstbehandling, og deltagerne får mulighed for at hands-on arbejde med strukturering og planlægning af eksponering for angst. Det forudsættes, at man har et kendskab til grundlæggende kognitiv adfærdsterapiske principper til børn.
Forvent et kursus med et højt tempo og vær indstillet på at drøfte og diskutere egne sager i relation til teorien. Alt efter antal deltagere vil kurset kunne tilpasses deltagernes cases i større eller mindre grad.

Jytte Birk Sørensen er lektor i psykologi, Cand.scient.soc.psyk., Marte Meo supervisor og har undervist på læreruddannelsen i 10 år. Har fået efter-uddannelse som neuroaffektiv psykoterapeut (2012) ved Susan Hart og Marianne Bentzon.

Jytte er forfatter til bøgerne “Ser man det,“ ”Marte Meo metodens teori og praksis,” som er en bog om kontakt og samspil og “Støt mestring – bryd mønstre,” der handler om, hvordan fagpersoner kan blive den betydnings-fulde anden og i samspil med det barn, som er udsat, medvirke til at fremme en sund selvudvikling og dermed skabe gode muligheder for mønsterbrydning.
Jytte er tillige bidragsyder til antologien “Fantastiske forbindelser” og redaktør på antologien ”Mønsterbrud i opbrud,” der giver læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv.
Jytte har tidligere arbejdet inden for flere omsorgs-, behandlings- og læringsprofessioner som f.eks. sygeplejen, psykiatrien og herberg. Hun er derudover en erfaren underviser og foredragsholder.
Jytte har i DMMC´s regi uddannet over 500 Marte Meo terapeuter, heri blandt flere psykologer.

Synet på menneskets grundlæggende natur har ændret sig radikalt inden-for de seneste årtier. Vi kan nu dokumentere, at mennesket er et dybt socialt væsen og er på afgørende vis afhængig af den kontakt, det tilbydes. I dag betragtes samspilsrummet som det vigtigste af alle udviklingsrum, når det drejer sig om at være i god trivsel og udvikling. Vi ved, at selvværd, socialitet, tillid, læringslyst, empati og vitalitet mm kun udvikles og ud-foldes gennem udviklingsstøttende samspil med andre.
Udviklingspsykologien har udviklet sig til en to-personpsykologi, hvor intersubjektivitet, tilknytning og neuroaffektiv psykologi er centrale teoretiske positioner. Den svenske psykolog og forfatter Tor Wennerberg har med værket/titlen ”Vi er vores relationer” (2012) markant dokumenteret de nære relationers betydning for den sunde udvikling. En relation kan kun udvikles gennem kontakt, som følgelig bliver et essentielt undersøgelsesfelt. Kontakt er trods begrænset fylde i diverse opslagsværker et yderst komplekst fænomen, hvilket uddybes og afprøves på kurset.
Kurset vil med afsæt i videooptagelser af samspil gå i dybden med at observere, analysere og evaluere det intersubjektive rum.
Kurset vil dreje sig om følgende fokuspunkter:
• Oplæg om to-personers psykologien, neuroaffektiv udviklingspsykologi og tilknytning
• Om at tænke, iagttage, analysere og handle relationelt –observation og analyse af det relationelle miljø
• Præsentation af Manual for kontakt og træning i at observere og analysere kontakt
• Introduktion til Trivselslinealen og træning i at anvende den
• Træning i observation og analyse af trivsel og mistrivsel
• Hvad kendetegner et udviklingsstøttende samspil

Kurset vil være en skøn blanding af teoretiske input krydret med videooptagelser af samspilssituationer med fokus på barnet og dets betydningsfulde voksne.

Tine Basse Fisker er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur med sidefag i psykologi. Hun har Ph.D i forskning indenfor småbørn i interaktion. Tine Basse Fisker har særligt beskæftiget sig med projekter indenfor tidlig forebyggende indsatser, diagnoser, udsatte børn og inklusion, og har fået udgivet mange publikationer inden for disse emner.

Da inklusion jo er en del af såvel lovgivning som dagligdag i dagtilbud og skoler i disse år, er der særlig grund til at rette opmærksomhed mod forskellige elementer i forhold til inklusion og eksklusion i børne-fællesskaber. Samtidig sker der en konstant udvikling i diskurser omkring børn i komplicerede lærings- og samværssituationer, og flere steder forsøger man således at bevæge sig væk fra inklusionsbegrebet og taler hellere om fællesskaber og deltagelse. Det inkluderende arbejde er imidlertid et sårbart arbejde, fordi der er vanskeligt at få greb om, hvis vi ikke er enige om begreber, metoder og teoretiske perspektiver. Samtidigt er arbejdet sårbart i den forstand, at det kræver konstant og vedholdende fokus på forebyggelse, kontekstens betydning og de voksnes ansvar.
Når man arbejder inkluderende, er det således helt afgørende, at man er enige om, hvad centrale begreber betyder, og hvordan de oversættes til konkret pædagogisk praksis. Vi skal derfor på kurset bl.a. diskutere begrebsdefinitioner, begrebsudvikling og praksisudvikling.
Desuden skal vi arbejde med den vanskelige balancegang mellem at møde børnenes individuelle behov og samtidig arbejde forebyggende med praksis, så det bliver pædagogers (og læreres) arbejdsmåder og kontekstens betydning, der er primært fokus. Vi ved, at tidlig indsats hjælper mest, og det er derfor afgørende, at PPR psykologer kan understøtte den pædagogiske praksis med tidlige forebyggende indsatser i stedet for fokus på bestemte børns særlige vanskeligheder. Det er her, pædagogik og psykologi mødes, og på kurset vil vi derfor arbejde med at bygge bro mellem teori og praksis i det pædagogisk psykologiske felt.
Fokus vil primært være rettet mod dagtilbud, men vi vil tage enkelte afstikkere til skolefeltet.-

Christian Ørsted: Livsfarlig ledelse

Ledelsesrådgiver, underviser og foredragsholder.
Direktør i Ørsted Udvikling & Ledelse.
Forfatter til Livsfarlig ledelse (Peoples’ Press 2013,) som i 2013 blev kåret af Berlingske som årets bedste ledelsesbog og e-business – digitale forretningsstrategier (Børsens forlag 1999).
Christian har i 15 år undervist tusindvis af ledere og rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder, bl.a. DONG Energy, Danske Bank, Udenrigsministeriet, LEGO, Novo Nordisk, Coca-Cola og Haldor Topsøe A/S. Christian er desuden kendt som ledelsesekspert fra bl.a. DR2 Deadline, Aftenshowet og Dagbladet Børsen.

Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? De sidste 100 år har vi udviklet ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Moderne ledelse er farlig, fordi den bruger psykologiske kneb, der får os til at arbejde os halvt ihjel. Den gør vores egen indre til-stand til forklaringen på stress, fiasko og pres. I stedet for at stille spørgsmålstegn ved ledelsens måde at lede på, eller de ressourcer, vi har til at løse en given opgave, bebrejder vi os selv. Christian gør op med performancekulturen og de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der har bredt sig som en virus i vores samfund.

Helle Rabøl Hansen er adjunkt og phd og ansat ved Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Nyere dansk forskning om udstødelsesmønstre mellem elever viser tydelige sammenhænge mellem skoleklassekultur og forekomsten af mobning. Det fund udfordrer gængse forståelser, der dominerer i praksis og i en del litteratur, nemlig at mobning kan knyttes til personlighedsmangler. En gentækning af mobning peger derfor på, at fænomenet i højere grad skal forstås som en social dynamik, der består af ekstreme eksklusionsprocesser. Men der er vel og mærke tale om en dynamik, der rammer ofrene fatalt. Det kan dokumenteres, at børn der mobbes lider mere af livslede og sygdomme end andre børn. Ny viden viser endvidere, at der også er socialpsykologiske konsekvenser, der rammer alle børn i klassen. I klasser med mobning er der således større forekomster af børneensomhed, angst og skolelede. Det peger på, at der er forbindelser mellem skolegang, skoleidentitet og positioneringer i mobning. Man kan tale om, at der er en skolefaktor i skolemobning. Derfor er det modsætningsfyldt og formentligt en misforståelse, at løsningen på mobning fra skolens side ofte bliver, at indsatsen sendes hjem til mor og far.

Fremfor at interventioner kommer til at handle om at regulere, straffe eller behandle enkeltindivider, kan indsatsen i højere grad tænkes som aktiviteter, der er rettet mod mobningens arena – miljøet i klasserne.
Sådanne tiltag vil betyde, at indsatsen mod mobning rykkes ind i skolens kerneopgave. En måde at tænke nyt på vil være, at didaktikken ikke alene handler om, hvordan man kan lære den enkelte elev at læse, stave, regne og agere i et demokratisk samfund – men at didaktikken også er fællesskabende.

Niels Åkerstrøm Andersen, Professor i politisk ledelse, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Siden 2005 har Niels Åkerstrøm Andersen været professor i politisk ledelse ved Institut for Ledelse, Politik og Filisofi ved CBS i København. I 1995 fik han en Ph.D. fra RUC med afhandlingen “Selvskabt forvaltning. Forvaltningspolitikkens og centralforvaltningens udvikling i Danmark 1900-1994.”
Niels Åkerstrøm Andersen har igennem årene beklædt en række tillidsposter bl.a. som medlem af Akademisk Råd ved CBS. Niels Åkerstrøm Andersen har skrevet en række bøger om ledelse i det offentlige og har også tidligere afholdt undervisning på ledelsessporet på PPFs årskursus på Nyborg Strand.

Vores velfærdsinstitutioner mødes i stigende grad af forventninger om mere ledelse, og ledelse sættes ofte i en spænding mellem at skabe sammenhæng i driften og konstant tænke ud af boksen og gøre op med selvfølgeligheder og givne strukturer. Der fremlægges forskellige samtidsdiagnoser for velfærdsledelse. Vi begynder på samfundsniveauet og flytter langsomt ned i forvaltningen og videre til den enkelte organisation for til sidst at sætte fokus på forholdet organisation/medarbejder og organisation/borger. Mere ledelse ses som svaret på flere og flere velfærdsproblemer. Oplægget spørger til, hvordan betingelserne for ledelse har forandret sig, og hvordan det sætter ledere, organisation, medarbejdere og borgere i nye paradoksale situationer. Vi vil blandt andet diskutere:
· Hvordan skabes over tid mere og mere komplekse konstellationer af styring og selv-styring? Resultatet synes i dag at være en yderst dobbeltbundet styringsform, der oppefra kommunikerer: ”Gør som jeg siger – Vær selvstændig”. Og man ved aldrig, hvornår man adlyder hvilken del af budskabet. Det gælder både forholdet centraladministration-institution, og leder-medarbejder.
· Hvordan forventes flere og flere velfærdsorganisationer at varetage flere hensyn og funktioner på en gang? Hvordan fører det til at mange institutioner skal rumme rigtig mange sprog, koder og professioner, der lever i hver sin verden, har hver sine måder at se borgere på, og hver sine kommunikative spilleregler? Hvor fører det til, at vi tit er henvist til at sammenligne, hvad der ikke kan sammenlignes? Og hvordan holder man sammen på institutioner, der grundlæggende set er fragmenteret i mange sprog?
· Hvordan er styring og ustyrlighed hinandens følgesvende? Hvordan fører mere styring ofte til mere ustyrlighed? Hvordan har offentlige velfærdsinstitutioner i stigende omfang ambitioner om at styre lige præcist alt det som er principielt ustyrligt?
Oplægget kommer ikke med svar på, hvad der er rigtig ledelse, men forsøger at tilbyde et anderledes sprog til at beskrive, hvad der sættes på spil i vores mangeartede bestræbelser på ledelse af velfærdsinstitutioner.

Aydin Soei (f. 1982) er sociolog, journalist og forfatter. Han er formentlig Danmarks mest vidende forfatter og sociolog, når det kommer til unge mænd i udsatte boligområder. Han er BA i journalistik og kandidat i sociologi fra Syddansk Universitet med speciale i udsatte unge og risikofaktorer i forhold til kriminalitet og nærområder.

Aydin har tidligere skrevet bøgerne ”Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra” og ”Vrede unge mænd – optøjer og kampen om anerkendelse i et nyt Danmark.” ”Skyld” handler om to drenges vej ind i en kriminel løbebane i de Københavnske bydele Nørrebro og Tingbjerg, og beskriver negativ social arv og uddannelsesefterslæbet blandt efterkommere af de første gæstearbejdere. ”Vrede unge mænd” gennemgår i et bredere perspektiv udviklingen i landets udsatte boligområder fra slutningen af 1990’erne og sætter danske områder ind i en international sammenhæng. Undervejs gennemgår den årsagerne til det store antal tosprogede, der afslutter folkeskolen uden at kunne læse og forstå indholdet i en almindelig avis i og beskriver frustrationer og konflikter i udsatte boligområder i såvel Danmark som i udlandet.

Aydin Soeis foredrag tager udgangspunkt i følgende højaktuelle spørgsmål: Hvordan kan det være, at den sociale mobilitet ikke er større blandt unge mænd i udsatte boligområder, og hvorfor skal vi passe på med at fokusere ensidigt på negativ social arv, når det gælder unge mænd, der føler sig som modborgere i samfundet? På baggrund af sin forskning og bøgerne ”Skyld” og ”Vrede unge mænd” giver sociolog Aydin Soei et indblik i sager om udsatte unge i udsatte boligområder samt baggrunden for de stigende problemer med afbrændinger og organiserede bander i disse kvarter. Undervejs giver Aydin nogle bud på, hvordan vi udover den negative sociale arv er nødt til at kigge på, hvad der går galt i folkeskolen og på risikofaktorer, negative selvfortællinger og forråede subkulturer blandt unge i udsatte boligområder.